Lembckesvej 3-7 - 6100 Haderslev - 7266 5160 - censor-it@ucsyd.dk
Opret beskikkelsesansøgning
Nybeskikkelse
Ansøgningsskema for beskikkelse, herunder genbeskikkelse, af censorer til censorkorpset for de 7 økonomiuddannelser for perioden fra d. 1. april 2026 til 31. marts 2030.
Censorkorpset dækker følgende uddannelser, og censorerne beskikkes til alle 7 uddannelser:
- Bacheloruddannelsen i økonomi
- Bacheloruddannelsen i politik og økonomi
- Datalogi-økonomi
- Kandidatuddannelsen i økonomi
- MSc in Advanced Economics and Finance
- MSc in Economics and Finance – Applied Economics and Finance
- Samfundsøkonomi
Beskikkelserne
forestås af Styrelsen for Forskning og Uddannelse efter indstilling fra censorledelsen,
du kan derfor forvente at få svar på ansøgningen senest ultimo november 2025.
Der er ansøgningsfrist 15. september 2025 kl. 12.00.
For at blive beskikket som censor skal personen have:
1) aktuelt kendskab til uddannelsens grundlæggende faglighed, formål og metoder,
2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen,
3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov, og
4) samme eller højere uddannelsesniveau som den uddannelse, hvor pågældende skal virke som censor.
Af opgaver kan bl.a. nævnes:
1) virke som censor ved uddannelsens eksterne eksamener og prøver,
2) bistå censorledelsen med at rådgive om uddannelsernes eksamensformer,
3) ved eksamensterminens afslutning afgive beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen til brug for dennes løbende kvalitetssikringsarbejde og til censorledelsen til brug for årsberetningen,
4) medvirke ved behandling af faglige klager og anker over eksamen og prøver, og
5) orientere institutionen ved mistanke om eksamenssnyd.
Hvis du har spørgsmål til
udfyldelse af ansøgningsskemaet, er du velkommen til at kontakte Tanja Nissen i
Censorsekretariatet på telefon: 7266 5160 eller pr. mail: censor-it@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til censorledelsen bedes du kontakte censorsekretariatet ved Københavns Universitet, censorsekretariat@adm.ku.dk.
Som nuværende
bruger skal du være logget ind på hjemmesiden, når du udfylder
ansøgningsskemaet.